Min uforgribelige mening om ...

Opasia (eller WebLand)

Dette skrift er et af mine holdningsudtryk om informationssamfundet. Det er et dynamisk dokument, der vil udvikle sig med tiden. Du er velkommen til at henvise til det, men læs lige min henvisningsside.

Kommentarer modtages meget gerne - skriv til joergen.bak@post2.tele.dk


Indholdsfortegnelse


Opasia

Dette skriveri er en umiddelbar reaktion på det, som jeg har set ved et smugkig. TeleDanamark har ikke rigtigt annonceret det - men alligevel:

Det indtryk man har er rodet og svært læselig. Frames (opdeling af en web-side i undersider) er en betænkelig sag, og specielt når man tvinger en lille skrift ind, som er svær at læse (den venstre spalte). Siderne er overklistret med baggrunde i grelle farver, helt klart noget amatørarbejde. Det er bestemt ikke en hjælp for nye brugere af WWW.

Såvidt jeg forstår røgsignalerne er Webland en død abort - men man kan fortsat finde præsentationen - så læs videre nedenfor.

Tilbage til Indholdsfortegnelse

WebLand

Om Webland kommer til at hedde Opasia eller ej, er ligegyldigt, det er lige galt!

En CD-ROM er statisk mens nettet er dynamisk. Man skal bruge teknikken efter det, den er beregnet til. Det er helt ved siden af at lave en statisk indgang til en dynamisk verden.

Et endnu større problem er præsentationen i WebLand. Den fysiske verden er tre-dimensional (eller fire-dimensional, hvis vi tager tiden med) men informationer er altid plevet præsenteret to-dimeensionalt: PÅ et eller andet - en lertavle, en sten, et stykke papir, en skærm. Hvis en tre-dimensional (eller højere dimension) havde været meget vigtig, var det blevet introduceret for længe siden. Som bruger af information forholder vi os til det to-dimensionale udsnit, vi har på et givet tidspunkt: En side i en bog, et ark i en bunke papir eller et skærmbillede.

Kunsten er at give den bedste adgang til informationen i sådan en todimensional præsentation. Her må vi famle - måske er en multi-dimensional adgang i visse sammenhænge god, men så kan det godt være at den er i måske seks dimensioner. Det er ihvertfald noget pjank - og en fjollet indskrænkning - at bygge tre-dimensionale virtuelle huse.

Tilbage til Indholdsfortegnelse


Til toppen af denne side.
Skrevet af Jørgen Bak 2.5.1996.